Fuglslev Hestepension

opstaldning

Hos Fuglslev Hestepension tilbyder vi opstaldning i gode udebokse med fold hver dag.

For os er det vigtigt at kombinere muligheden for gode rytter- og træningsfaciliteter med et godt hesteliv. Det prøver vi at tilstræbe ved at give hesten godt med udetid - altid i selskab af en foldkammerat - og mest muligt tyggetid i boksen.

Hestene får wrap tre gange dagligt i vinterhalvåret. Vi regner med 2 kg. wrap pr. 100 kg. hest om dagen, men det tilpasses individuelt, så alle heste får alt det, de kan eller må spise. Hestene fodres ligeledes tre gange dagligt, enten med eget foder eller med vores foder, som afregnes efter forbrug. Her laver vi en foderplan i samarbejde med hestens ejer.

Hestene lukkes ud og ind hver dag, og de håndteres altid stille og roligt.
Der er desuden også mulighed for, at hestene kan gå på døgnfold i sommermånederne.

Som opstalder skal man i udgangspunktet selv sørge for at ordne boksen, men det er muligt at tilkøbe udmugning. Hvis man medbringer eget foder, skal det gerne stå klar inden fodring. Kan man ikke komme hver dag, finder vi selvfølgelig ud af at hjælpe hinanden.